Velkommen til Norsminde Lystbådehavn

En hyggelig naturhavn 9 sømil syd for Århus i indløbet til Kysing Fjord

1) Anduvning 5) Klubhus 9) Kiosk 13) Kro
2) Grønt fyr ved indsejling FL.G. 6) Havnekontor 10) Legeplads 14) Busstop
3) Pas på strømmen 7) Toilet og bad 11) Fiskeudsalg 15) Postkasse
4) Gæstepladser v. grønt skilt 8) Diesel og affald 12) Jollehavn 16) Private broer

Dette byder Norsminde på:
En velbeskyttet havn med gode faciliteter, toilet, bad og adgang til klubhus. Legeplads. Pétanque bane. Grillplads.
Krabbebro til børnene.
Badestrand foran havneindsejlingen.
Indkøbsmulighed for dagligvarer i højsæsonen på Norsminde Handelsplads.
Vand, diesel, mastekran og slæbested.
Et lækkert måltid på Norsminde Gl. Kro.

Frisk fisk, frisk luft og en pragtfuld spadseretur om fjorden (vildtreservat) eller ud på næsset. De, der selv ønsker at fange den friske fisk, skal være opmærksomme på, at fiskeri i og omkring havneområdet ikke er tilladt. Der finder ivrigt ørredfiskeri sted fra kysten ved Kysing Næs, og på Norsminde Flak står den på fladfisk og torsk.
Busforbindelse til Århus Centrum (ca. 35 minutters buskørsel) og til Odder (ca. 15 minutters buskørsel) med afgang fra slusebroen ca. hver time. I Århus har bussen endestation 5 minutters gang fra Strøget, i Odder for enden af byens indkøbsgade.

Hermed en personlig hilsen til dig og din besætning
fra Norsminde Lystbådehavn.

Find søkort nr. 112 og lad os ses i Norsminde. På gensyn!